Klubbens historie

klubben blev oprettet som en selvforsvars klub i år 2000, som hed Zanshin-Ryu Street Defense af Martin Rhod og Nikolaj Rhod som begge på det tidspunkt havde over 10 års erfaring indenfor kampsport. Dengang trænede vi en stil af selvforsvar som var en blanding af jiu jitsu, karate og krav maga, vi trænede en del gulvkamp og kamp uden regler.
Vi kæmpede til flere karate stævner og fik mange medaljer. Vi ledte konstant efter nye stævner hvor vi kunne blive udfordret. Vi havde kæmpere til Damarks første MMA stævne Fight Back i Aalborg.
Da Shootfighting organisationen kom til Danmark og begyndte at arrangere stævner, meldte vi klubben ind og begyndte at træne shootfighting 2 gange om ugen og selvforsvar en gang om ugen. Vi begyndte at fokusere mere og mere på Shootfighting og Grappling og der begyndte at komme flere medaljer til klubben især ved grappling stævnerne.
Shootfighting organsationen blev til Shooters og der blev fokuseret mere på professionel MMA. Vi droppede vores selvforsvars hold til fordel for mere shootfighting og MMA træning. Gennem lang tid trænede vi både på Falkenborg skolen og i brydelokalet i Frederikssunds hallen.

Et stort vendepunkt for klubben var, da vi efter lange forhandlinger fik lov til at få 3 træningsdage i brydelokalet. Efter vi i mange år sjælent havde været mere end 10 personer til træning, begyndte der nu at komme flere og flere medlemmer. Nu har vi 5 hold om ugen og der er tit over 40 mennesker i salen ad gangen, vi kæmper for i fremtiden at få et fightercenter i frederikssund hvor alle kampsports klubber kan samles og kryds træne med hinanden.